Et kig ind i fremtiden

LÆSERBREV - Offentliggjort på SønderborgNyt  Link  -  17. nov. 2017                                                                 

Et kig ind i fremtiden.

Verden er i hastig udvikling. Der sker store forandringer de kommende år, både af negativ og positiv art. De negative forandringer er klimaforandringer og forurening. De positive forandringer er en rivende hurtig teknologisk udvikling.

Det er måske ikke alle, der ser den teknologiske udvikling som positiv. Men der gør vi i Alternativet. Den teknologiske udvikling giver os fantastiske muligheder.

Onsdag var der debat i Sønderborg Iværksætter Service om digitalisering og iværksætteri. Inden debatten var der et foredrag af Leila Pawlak fra SingularityU om digitalisering - om fremtiden.

Det var ærgerligt at Alternativet ikke var inviteret med til panelet, men jeg kom nu også først og fremmest for at høre Leila Pawlak. Jeg sad blandt publikum og lyttede intenst til et meget spændende foredrag om fremtiden. Desværre ankom de fleste politikere først til debatten og hørte ikke foredraget, der kunne de ellers have lært et og andet.

Om 10-15 år vil alle biler være elbiler, og mon ikke også alle biler vil være selvkørende. Børn, der bliver født idag, vil sandsynligvis aldrig få brug for et kørekort, for når de bliver 17, så er alle biler selvkørende.

Måske er bilerne oven i købet flyvende. Leila Pawlak fortalte om droner. Vi har de seneste år set fremkomsten af droner. Droner bliver i dag mest brugt som legetøj og til at føre krig i mellemøsten. Men indenfor få år, vil droner kunne løfte mennesker og bruges til transport af mennesker.

I Dubai er man allerede på vej med et projekt med droner som transport middel, så man ved dronetransport kan komme fra et sted i Dubai til et andet på få minutter. Droner kan blive fremtidens offentlige transport! Og det er da fantastisk!

Måske vi ikke får brug for Als-Fyn broen, fordi vi om 25 år, når broen tidligst kan stå færdig, kan transporteres fra Fyn til Als af droner?

Et andet emne Leila Pawlak fortalte om var kunstig kød. Man kan idag producere kunstigt kød, fremstillet af planter, der i konsistens og smag er nøjagtigt som rigtig kød. I USA kan man i burgerbarer købe vegetarburgere med kunstig kød. Om 5 år vil prisen på kunstig kød falde til prisen for rigtig kød. Om 10 år vil kunstig kød være billigere.

Hvad skal vi på Als stille op med de mange store svinefarme, hvis de om 10 år bliver udkonkurreret af kunstig kød? Den kunstige kød vil være billigere end rigtig kød. Og smagen vil være den samme.

Jeg foreslår at landmændene begynder at producere planter, og så på klassisk facon danner andelsforeninger til at fremstille det kunstige kød ud af planterne. Hvis vores kost er baseret på planter, så vil landbrugsarealet, som vi har brug for til dyrkning af fødevarer, være betydeligt mindre. På den overskydende jord kan vi så plante skov og lave rekreative områder til gavn for mennesker, dyr, insekter og planter.

Rigtig mange arbejdspladser vil i de kommende år blive overtaget af robotter. 2 ud af 3 jobtitler, der eksisterer idag, vil ikke eksistere om 15 år. De vil så formodentlig i et vist omfang blive erstattet af nye jobs, som vi idag knapt nok kan forestille os. Men hvis vi indretter os smart, så kan vi alle gå ned i arbejdstid, få mere tid til familien og vore interesser, og lade robotterne tage slæbet.

I Alternativet foreslår vi at gøre Sønderborg kommune, og gerne hele Sønderjylland, til eksperimental zone for borgerløn, så vi kan høste erfaringer for hvordan vi kan indrette fremtidens samfund.

En ting er helt sikker, at uanset om ovenstående profetier går i opfyldelse eller ej, så vil vi få brug for et fleksibelt uddannelsessystem, fordi børnene, der fødes i dag, vil få brug for at omstille sig til nye jobs mange gange i løbet af deres liv. Derfor er vores uddannelsessystems opgave, at gøre børnene klar til en verden, hvor de hele tiden har brug for at lære nyt. Børn kan igennem leg i skolerne eksperimentere med teknologi, så de får interesse for fremtidens teknologiske muligheder. Skolens vigtigste opgave er, at give børnene de basale redskaber til at lære at lære.

Der er store muligheder i fremtiden. Det er op til os at gribe dem! Og Alternativet er klar!

Med venlig hilsen

Karsten Fyhn

Alternativet

100% økologi

Jeg ønsker en verden med rent drikkevand og med sunde, giftfri fødevarer. Jeg synes adgang til rent drikkevand og sunde, giftfri fødevarer må være ethvert menneskes ret og burde være en selvfølgelighed.

Men vi kan idag finde giftrester i fødevarer solgt i danske butikker. Giftstofferne findes primært i udenlandske fødevarer, men altså også i danske. Selvom niveauet af giftrester er lavt og under grænseværdierne, så kan det ikke udelukkes at selv små giftrester i fødevarer kan have betydning for folkesundheden.

Flere og flere steder bliver drikkevandsforsyningen forurenet af sprøjtegifte. Kvaliteten af det danske drikkevand har historisk været meget høj. Noget vi med rette kunne være stolte af. Sådan skal det også gerne være i fremtiden. Derfor skal vi, til at begynde med, stoppe brugen af sprøjtegifte i nærheden af drikkevandsboringer. På sigt skal vi helt holde op med at bruge sprøjtegifte.

I Alternativet går vi ind for omlægning til 100% økologisk produktion i landbruget inden år 2040. Det giver os 23 år til at lidt efter lidt at omlægge landbruget til økologisk produktion. Det burde være rigeligt med tid til at omlægge på fornuftig vis.

Som et første skridt for at fremme den grønne omstilling og sikre sunde fødevarer i offentlige køkkener, foreslår vi 100% økologiske fødevarer i offentlige institutioner i Sønderborg Kommune.

Vi vil også gerne opfordre forbrugerne til at købe økologiske fødevarer, for på den måde at fremme den grønne omstilling.

Det må være en rimelig forventning, at vi har rent drikkevand og at madvarer, som vi køber i butikkerne, er giftfri. Det kan vi sikre ved at omlægge til 100% økologisk produktion.

Referencer:
Giftrester i fødevarer

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5957454/Tre-ud-af-fire-giftrester-i-vores-kroppe-kommer-fra-10-popul%C3%A6re-f%C3%B8devarer

http://www.dn.dk/nyheder/10-fodevarer-er-kilde-til-75-procent-af-kroppens-sprojtegiftrester/

Forurening af drikkevand

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-24-drikkevand-er-forurenet-af-sprojtegift-flere-steder-i-landet

http://www.dn.dk/vi-arbejder-for/drikkevand/sprojtegift/

Alternativet politiske program for miljømæssig bæredygtighed:

https://alternativet.dk/politik/partiprogram/3-miljomaessig-baeredygtighed

Den fjerde industrielle revolution

Resume af  "The Fourth Industrial Revolution is about empowering people, not the rise of the machines" fra World Economic Forum

Verden forandre sig. Den fjerde industrielle revolution er over os. Milliarder af mennesker og utallige maskiner er forbundet med hinanden. Ved hjælp af moderne teknologi, med hidtil uset processor kraft og massiv lagerkapacitet, indsamles data og udnyttes som aldrig før. Automatisering, selv-programmering, databehandling og kunstig intelligens er ikke længere science fiction, men virkelighed.

For mange mennesker er disse ændringer skræmmende. Men disse innovationer vil gøre industrien og verden stærkere og bedre. Belønningen er svimlende: øget levestandard, forbedret sikkerhed og stærkt øget menneskelig kapacitet.

For mennesker kræver det et tankegangsskifte. I fremtiden vil arbejde være meget anderledes end det vi kender. Men mennesker med kreativitet og iværksætterånd vil gribe denne fremtid.

I skak findes der computer programmer, der slår selv de største mestre. Men historien er mere nuanceret; Mennesker og computere spiller forskelligt, og har hver deres stærke og svage sider. Computere beregner lange varianter, kan gemme store mængder data og er upartiske i deres beslutninger. Mennesker kan derimod læse deres modstanders svagheder, vurdere komplekse mønstre og lave kreative og strategiske beslutninger. Selv skak-computerens programmører erkender, at den bedste skakspiller faktisk er et hold af både menneske og maskine.

Verden vil altid have brug for menneskelig opfindsomhed og menneskelige færdigheder. Software og teknologi har potentialet til at frigøre menneskets kreativitet og fantasi. Dette skifte vil gøre det muligt at træffe bedre beslutninger og løse vanskelige problemer. Med andre ord, når menneske og teknologi arbejder sammen, bliver arbejdet gjort hurtigere, med færre fejl og bedre resultater.

Vi har viden, talent og værktøjer til at løse nogle af verdens største problemer: klimaforandringer, forurening, sult og sygdom. Computere vil give os værktøjer til at løse disse problemer. Men computerne vil ikke levere opfindsomheden - det vil menneskene.

Reference:

The Fourth Industrial Revolution is about empowering people, not the rise of the machines - Brad Keywell, World Economic Forum

Økonomisk tænkning og økonomiske modeller

Jeg forstod, at det økonomiske system faktisk er grunden til den økologiske krise, og at finansverdenen driver det økonomiske system. Så som en 20-årig finans veteran hotshot, havde jeg noget nytænkning at gøre. - John Fullerton, fhv. managing director for JP Morgan

Mange af de problemer vi har idag skyldes den måde der tænkes økonomi. Alle økonomiske beslutninger i folketinget og regeringen er i høj grad baseret på finansministeriets regnemodel ADAM. ADAM modellen er gennemsyret af neoliberale økonomiske principper og antagelser. En antagelse i Adam modellen er, at mængden af arbejde og mængden af arbejdskraft på lang sigt vil blive udlignet, og derfor vil man ved at øge mængden af arbejdskraft, f.eks. ved at sætte pensionsalderen op, på langt sigt øge mængden af arbejde og væksten og skattegrundlaget. Derved kan man, ved at sætte pensionsalderen op, øge skatteindtægter til finansiering af fremtidens udgifter til blandt andet velfærd.

Men denne antagelse er formodentlig forkert. Det har virket fint under 1., 2. og 3. Industrielle revolution, men det er højst tvivlsomt, om det også vil virke under den 4. industrielle revolution. Digitalisering, robotter, 3D-printere mm. vil betyde, at der vil forsvinde ca. 800.000 jobs, og det er højst tvivlsomt, om der vil opstå tilstrækkelig mange nye jobs. Det er blandt andet derfor, at der tales om indførelse af borgerløn.

Men når regeringen vil øge pensionsalderen for at øge råderummet, så skyldes det ADAM modellens beregninger.

Mit forslag er, skrot ADAM, og erstat det med en moderne økonomisk dynamisk model. Som f.eks. beskrevet i bogen "Doughnut Economics" af Kate Raworth.

Måden vi tænker økonomi og samfund på, er i høj grad bestemt af de økonomiske modeller vi bruger. De anvendte økonomiske modeller er derfor også i høj grad bestemmende for, hvilket samfund vi får i fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at vi får dynamiske økonomiske modeller, der inkluderer den nyeste økonomiske forskning, og ikke bare kører videre med den gamle forældede og forsimplede model.

Det er helt afgørende, at vi ændrer den måde, der tænkes økonomi på, og at vi får nye økonomiske modeller. Kun på den måde kan vi få de fundamentale ændringer i samfundet, der er nødvendige for at omstille til grøn og social bæredygtighed.

Referencer:

Kate Raworth (2017) Doughnut Economics London: Random House Business Books

Tanker om verden ved årsskiftet.

Vi er nu ved slutningen af 2016, på mange måder et forfærdeligt år. Ikke alene er mange store kunstnere døde, men krige og naturkatastrofer har kostet mange liv, og den politiske udvikling med højrepopulismens fremgang er skræmende. Der er meget at rette op på i 2017, som jeg tror bliver et kampår, på godt og ondt. 

Jeg føler mig, som om jeg er med i en fortælling ligesom Ringenes Herre.  Mørket sænker sig, ondskaben breder sig, og det ser nærmest håbløst ud. Den globale opvarming er ved at løbe løbsk. Krigen i mellemøsten risikerer at brede sig og blive til en verdenskrig. Den sociale ulighed er voksende. Og dog er der nogle glimt i mørket, nogen der kæmper mod det onde for at tænde lys i verden. Nogen der imod alle odds kæmper for en bedre fremtid, vi kan jo kalde det for en bæredygtig fremtid.

Da jeg i sin tid, i 2014, meldte mig ind i Alternativet, så var det først og fremmest pga. klimakrisen og den grønne omstilling.

Jeg var dengang, og er det i og for sig stadigvæk, af den mening, at klimakrisen, som følge af den  den globale opvarmning, er den altoverskyggende trussel og opgave, som må tage absolut førsteprioritet i alt, hvad vi foretager os.

Jeg må dog sige, at på det seneste, så er en anden trussel vokset sig stor, truslen om krig. Udviklingen i krigen i mellemøsten er forfærdelig. Den jordanske konge sagde allerede for et stykke tid siden, at 3. verdenskrig er begyndt. I sidste uge blev det så gentaget af en svensk forsker. Og det er jo forfærdeligt. Jeg håber ikke dette er rigtigt.

På langt sigt er det dog stadig klimatruslen, der er den største, men for at vi kan bekæmpe klimatruslen er der nogle betingelser, der skal opfyldes. Den vigtigste af disse betingelser er fred på jord. 

Man kan også se på det fra en anden synsvinkel. Hvordan stopper vi flygtningestrømmene. Der er 3 krav der skal opfyldes. 1. Fred på jord, 2. større økonomisk lighed mellem fattige og rige, både mellem rige lande fattige lande og mellem rige mennesker og fattige mennesker, og 3. bremsning af den globale opvarming og de klimaforandringer der følger med.

Hvordan griber vi så det an? Først og fremmest har vi brug for en global samarbejde. Intet land kan løse disse omfattende problemer alene. At gemme sig big grænsehegn og passe sig selv løser ingen problemer. På den anden side kan vi heller ikke lade flygningestrømende løbe frit. Det kan få stater til at gå under. Dog er landene i nærområderne, der har modtaget enorme mængder er flygninge, langt mere udsatte end vi er i Danmark, med de relativt få flygtninge vi har modtaget. 

Den sociale ulighed i verden skaber mange flygtninge, flygtninge der ikke kan se nogen fremtid i deres hjemland pga. fattigdom og manglen på muligheder. Derfor må den sociale ulighed reduceres, så befolkningerne bliver i deres egne lande, hvilket vel også er, hvad de helst vil, hvis ellers levebetingelserne var gode nok. Men ofte er der rige mennesker, der ikke ønske en udligningen af uligheden, da de så bliver mindre rige eller mindre magtfulde. 

Og klimaet? Ja, Paris aftalen er blevet ratificeret, et af de gode ting der trods alt skete i 2016, men knap var aftalen underskrevet før valgresultatet i USA satte spørgsmål ved aftalens holdbarhed. Dertil kommer at aftalen ikke er tilstrækkelig til at stoppe klimaforandringerne, yderligere nedskæringer i CO2 udledning er nødvendige. Men i det mindste er første skridt taget. Men i sidste ende tror jeg ikke løsningen kommer fra regeringerne, det er op til jordens befolkning at tage action ved at omstille sit eget forbrug til klimavenlig energi og kræve at regeringer og virksomheder gør deres. Men der er økonomiske kræfter, olie og kul industrien, der modarbejder bestræbelserne på at løse klimakrisen.

Og krigene, hvordan stoppes de? Ja, der har jeg ingen løsninger. Et vedvarende pres og krav om uddannelse og oplysning, der kan højne den globale bevidsthed. Det er lidt fluffy, for nogen simpel løsning findes ikke. For mange er interesseret i at holde krigene igang, der er økonomiske interesser, som ønsker at sælge våben. Der er politiske interesser, der vil have magt, og ikke har skrupler med at føre krig for at få eller beholde den. 

Så alle arbejder altså ikke i samme retning, der er modsatrettede interesser, der forhindrer en udvikling til det fælles bedste. Stregerne er ved at være tegnet op, mørket sænker sig, 2017 bliver et år, hvor vi mere end nogensinde må kæmpe for den verden som vi ønsker os. En verden, hvor vi kan leve i fred, frihed, lighed og i balance med naturen.

Global opvarmning

It's the economy, Stupid!

Det britiske/engelske nej til EU undrer mange, og de fleste giver højrenationalismen skylden.  Men der er to grupper, som udgør det flertal, som sendte UK ud af EU. Det ene er ganske rigtigt den højre nationalistiske/populistiske gruppe, som vil ud af EU af nationalistiske grunde.

Den anden gruppe er de fattige, udsatte, udstødte, arbejdsløse og lavindkomstgrupper, som føler sig hægtet af udviklingen, ikke mener de får deres fair andel af samfundskagen og føler sig svigtet af eliten, og de stemmer i protest. Og indrømmet populisterne er gode til at overbevise denne gruppe, med deres løfter om at alt bliver bedre udenfor.

Der er en stigende økonomisk ulighed i det engelske samfund, utryghed over indvanding og pres på lavlønsområdet. UK er et at de lande i Europa, hvor der er den største økonomiske ulighed.

Der er rigtigt mange, som har stemt ud af EU, fordi de ikke ser, at de får en fair andel af samfundets rigdom. og samtidig med at de ser eliten skumme fløden og rager til sig, de ser bankfolk og andre i den finansielle sektor, som har forårsaget finanskrisen blive forgyldt, selvom de ikke har bidraget til økonomien. Der er en stor vrede over dette.

Resultatet er derfor mere et opgør med neoliberalismen, den politik, som i sin engelske version kaldes Thatcherismen, med nedskæring på sociale ydelser og optimering af konkurencestaten, end det er et nationalistisk væren sig selv nok. Det engelske nej er først og fremmest et nej til neoliberalismen og nej til den stigende ulighed og den stigende sociale utryghed fra de grupper, der følger sig udenfor. Blandt andet lønarbejderne, der har skabt væksten i deres ansigts sved, og som ikke mener, at de får deres fair andel i form af rimelige lønninger og social tryghed. De føler sig svigtede, ja ligefrem røvrendt af eliten.

Så tror da pokker, at de svigtede vælger at gå til yderfløjene og stemme imod.

Løsningen er sådan set lige til. Hvis man vil stoppe vælgerflugten til fløjene, så skal man forbedre det sociale sikkerhedsnet, give fair lønninger til arbejderne, uddanne de dårligt stillede, bygge billige boliger og stoppe finanssektorens spekulation i økonomien, som ikke bidrager til vækst.

I Danmark ser vi den samme udvikling som i England, vi er ikke så langt ude i den neoliberale sump endnu, men vi er godt på vej med nedskæringer på dagpengeperiode og kontanthjælp. Løsningen er den samme.