Vi er nu ved slutningen af 2016, på mange måder et forfærdeligt år. Ikke alene er mange store kunstnere døde, men krige og naturkatastrofer har kostet mange liv, og den politiske udvikling med højrepopulismens fremgang er skræmende. Der er meget at rette op på i 2017, som jeg tror bliver et kampår, på godt og ondt.
Jeg føler mig, som om jeg er med i en fortælling ligesom Ringenes Herre. Mørket sænker sig, ondskaben breder sig, og det ser nærmest håbløst ud. Den globale opvarming er ved at løbe løbsk. Krigen i mellemøsten risikerer at brede sig og blive til en verdenskrig. Den sociale ulighed er voksende. Og dog er der nogle glimt i mørket, nogen der kæmper mod det onde for at tænde lys i verden. Nogen der imod alle odds kæmper for en bedre fremtid, vi kan jo kalde det for en bæredygtig fremtid.
Da jeg i sin tid, i 2014, meldte mig ind i Alternativet, så var det først og fremmest pga. klimakrisen og den grønne omstilling.
Jeg var dengang, og er det i og for sig stadigvæk, af den mening, at klimakrisen, som følge af den den globale opvarmning, er den altoverskyggende trussel og opgave, som må tage absolut førsteprioritet i alt, hvad vi foretager os.
Jeg må dog sige, at på det seneste, så er en anden trussel vokset sig stor, truslen om krig. Udviklingen i krigen i mellemøsten er forfærdelig. Den jordanske konge sagde allerede for et stykke tid siden, at 3. verdenskrig er begyndt. I sidste uge blev det så gentaget af en svensk forsker. Og det er jo forfærdeligt. Jeg håber ikke dette er rigtigt.
På langt sigt er det dog stadig klimatruslen, der er den største, men for at vi kan bekæmpe klimatruslen er der nogle betingelser, der skal opfyldes. Den vigtigste af disse betingelser er fred på jord.
Man kan også se på det fra en anden synsvinkel. Hvordan stopper vi flygtningestrømmene. Der er 3 krav der skal opfyldes. 1. Fred på jord, 2. større økonomisk lighed mellem fattige og rige, både mellem rige lande fattige lande og mellem rige mennesker og fattige mennesker, og 3. bremsning af den globale opvarming og de klimaforandringer der følger med.
Hvordan griber vi så det an? Først og fremmest har vi brug for en global samarbejde. Intet land kan løse disse omfattende problemer alene. At gemme sig big grænsehegn og passe sig selv løser ingen problemer. På den anden side kan vi heller ikke lade flygningestrømende løbe frit. Det kan få stater til at gå under. Dog er landene i nærområderne, der har modtaget enorme mængder er flygninge, langt mere udsatte end vi er i Danmark, med de relativt få flygtninge vi har modtaget.
Den sociale ulighed i verden skaber mange flygtninge, flygtninge der ikke kan se nogen fremtid i deres hjemland pga. fattigdom og manglen på muligheder. Derfor må den sociale ulighed reduceres, så befolkningerne bliver i deres egne lande, hvilket vel også er, hvad de helst vil, hvis ellers levebetingelserne var gode nok. Men ofte er der rige mennesker, der ikke ønske en udligningen af uligheden, da de så bliver mindre rige eller mindre magtfulde.
Og klimaet? Ja, Paris aftalen er blevet ratificeret, et af de gode ting der trods alt skete i 2016, men knap var aftalen underskrevet før valgresultatet i USA satte spørgsmål ved aftalens holdbarhed. Dertil kommer at aftalen ikke er tilstrækkelig til at stoppe klimaforandringerne, yderligere nedskæringer i CO2 udledning er nødvendige. Men i det mindste er første skridt taget. Men i sidste ende tror jeg ikke løsningen kommer fra regeringerne, det er op til jordens befolkning at tage action ved at omstille sit eget forbrug til klimavenlig energi og kræve at regeringer og virksomheder gør deres. Men der er økonomiske kræfter, olie og kul industrien, der modarbejder bestræbelserne på at løse klimakrisen.
Og krigene, hvordan stoppes de? Ja, der har jeg ingen løsninger. Et vedvarende pres og krav om uddannelse og oplysning, der kan højne den globale bevidsthed. Det er lidt fluffy, for nogen simpel løsning findes ikke. For mange er interesseret i at holde krigene igang, der er økonomiske interesser, som ønsker at sælge våben. Der er politiske interesser, der vil have magt, og ikke har skrupler med at føre krig for at få eller beholde den.
Så alle arbejder altså ikke i samme retning, der er modsatrettede interesser, der forhindrer en udvikling til det fælles bedste. Stregerne er ved at være tegnet op, mørket sænker sig, 2017 bliver et år, hvor vi mere end nogensinde må kæmpe for den verden som vi ønsker os. En verden, hvor vi kan leve i fred, frihed, lighed og i balance med naturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar