It's the economy, Stupid!

Det britiske/engelske nej til EU undrer mange, og de fleste giver højrenationalismen skylden.  Men der er to grupper, som udgør det flertal, som sendte UK ud af EU. Det ene er ganske rigtigt den højre nationalistiske/populistiske gruppe, som vil ud af EU af nationalistiske grunde.

Den anden gruppe er de fattige, udsatte, udstødte, arbejdsløse og lavindkomstgrupper, som føler sig hægtet af udviklingen, ikke mener de får deres fair andel af samfundskagen og føler sig svigtet af eliten, og de stemmer i protest. Og indrømmet populisterne er gode til at overbevise denne gruppe, med deres løfter om at alt bliver bedre udenfor.

Der er en stigende økonomisk ulighed i det engelske samfund, utryghed over indvanding og pres på lavlønsområdet. UK er et at de lande i Europa, hvor der er den største økonomiske ulighed.

Der er rigtigt mange, som har stemt ud af EU, fordi de ikke ser, at de får en fair andel af samfundets rigdom. og samtidig med at de ser eliten skumme fløden og rager til sig, de ser bankfolk og andre i den finansielle sektor, som har forårsaget finanskrisen blive forgyldt, selvom de ikke har bidraget til økonomien. Der er en stor vrede over dette.

Resultatet er derfor mere et opgør med neoliberalismen, den politik, som i sin engelske version kaldes Thatcherismen, med nedskæring på sociale ydelser og optimering af konkurencestaten, end det er et nationalistisk væren sig selv nok. Det engelske nej er først og fremmest et nej til neoliberalismen og nej til den stigende ulighed og den stigende sociale utryghed fra de grupper, der følger sig udenfor. Blandt andet lønarbejderne, der har skabt væksten i deres ansigts sved, og som ikke mener, at de får deres fair andel i form af rimelige lønninger og social tryghed. De føler sig svigtede, ja ligefrem røvrendt af eliten.

Så tror da pokker, at de svigtede vælger at gå til yderfløjene og stemme imod.

Løsningen er sådan set lige til. Hvis man vil stoppe vælgerflugten til fløjene, så skal man forbedre det sociale sikkerhedsnet, give fair lønninger til arbejderne, uddanne de dårligt stillede, bygge billige boliger og stoppe finanssektorens spekulation i økonomien, som ikke bidrager til vækst.

I Danmark ser vi den samme udvikling som i England, vi er ikke så langt ude i den neoliberale sump endnu, men vi er godt på vej med nedskæringer på dagpengeperiode og kontanthjælp. Løsningen er den samme.