tirsdag den 5. december 2017

Et kig ind i fremtiden

LÆSERBREV - Offentliggjort på SønderborgNyt  Link  -  17. nov. 2017                                                                 


Et kig ind i fremtiden.

Verden er i hastig udvikling. Der sker store forandringer de kommende år, både af negativ og positiv art. De negative forandringer er klimaforandringer og forurening. De positive forandringer er en rivende hurtig teknologisk udvikling.

Det er måske ikke alle, der ser den teknologiske udvikling som positiv. Men der gør vi i Alternativet. Den teknologiske udvikling giver os fantastiske muligheder.

Onsdag var der debat i Sønderborg Iværksætter Service om digitalisering og iværksætteri. Inden debatten var der et foredrag af Leila Pawlak fra SingularityU om digitalisering - om fremtiden.

Det var ærgerligt at Alternativet ikke var inviteret med til panelet, men jeg kom nu også først og fremmest for at høre Leila Pawlak. Jeg sad blandt publikum og lyttede intenst til et meget spændende foredrag om fremtiden. Desværre ankom de fleste politikere først til debatten og hørte ikke foredraget, der kunne de ellers have lært et og andet.

Om 10-15 år vil alle biler være elbiler, og mon ikke også alle biler vil være selvkørende. Børn, der bliver født idag, vil sandsynligvis aldrig få brug for et kørekort, for når de bliver 17, så er alle biler selvkørende.

Måske er bilerne oven i købet flyvende. Leila Pawlak fortalte om droner. Vi har de seneste år set fremkomsten af droner. Droner bliver i dag mest brugt som legetøj og til at føre krig i mellemøsten. Men indenfor få år, vil droner kunne løfte mennesker og bruges til transport af mennesker.

I Dubai er man allerede på vej med et projekt med droner som transport middel, så man ved dronetransport kan komme fra et sted i Dubai til et andet på få minutter. Droner kan blive fremtidens offentlige transport! Og det er da fantastisk!

Måske vi ikke får brug for Als-Fyn broen, fordi vi om 25 år, når broen tidligst kan stå færdig, kan transporteres fra Fyn til Als af droner?

Et andet emne Leila Pawlak fortalte om var kunstig kød. Man kan idag producere kunstigt kød, fremstillet af planter, der i konsistens og smag er nøjagtigt som rigtig kød. I USA kan man i burgerbarer købe vegetarburgere med kunstig kød. Om 5 år vil prisen på kunstig kød falde til prisen for rigtig kød. Om 10 år vil kunstig kød være billigere.

Hvad skal vi på Als stille op med de mange store svinefarme, hvis de om 10 år bliver udkonkurreret af kunstig kød? Den kunstige kød vil være billigere end rigtig kød. Og smagen vil være den samme.

Jeg foreslår at landmændene begynder at producere planter, og så på klassisk facon danner andelsforeninger til at fremstille det kunstige kød ud af planterne. Hvis vores kost er baseret på planter, så vil landbrugsarealet, som vi har brug for til dyrkning af fødevarer, være betydeligt mindre. På den overskydende jord kan vi så plante skov og lave rekreative områder til gavn for mennesker, dyr, insekter og planter.

Rigtig mange arbejdspladser vil i de kommende år blive overtaget af robotter. 2 ud af 3 jobtitler, der eksisterer idag, vil ikke eksistere om 15 år. De vil så formodentlig i et vist omfang blive erstattet af nye jobs, som vi idag knapt nok kan forestille os. Men hvis vi indretter os smart, så kan vi alle gå ned i arbejdstid, få mere tid til familien og vore interesser, og lade robotterne tage slæbet.

I Alternativet foreslår vi at gøre Sønderborg kommune, og gerne hele Sønderjylland, til eksperimental zone for borgerløn, så vi kan høste erfaringer for hvordan vi kan indrette fremtidens samfund.

En ting er helt sikker, at uanset om ovenstående profetier går i opfyldelse eller ej, så vil vi få brug for et fleksibelt uddannelsessystem, fordi børnene, der fødes i dag, vil få brug for at omstille sig til nye jobs mange gange i løbet af deres liv. Derfor er vores uddannelsessystems opgave, at gøre børnene klar til en verden, hvor de hele tiden har brug for at lære nyt. Børn kan igennem leg i skolerne eksperimentere med teknologi, så de får interesse for fremtidens teknologiske muligheder. Skolens vigtigste opgave er, at give børnene de basale redskaber til at lære at lære.

Der er store muligheder i fremtiden. Det er op til os at gribe dem! Og Alternativet er klar!

Med venlig hilsen
Karsten Fyhn
Alternativet















onsdag den 18. oktober 2017

100% økologi



Jeg ønsker en verden med rent drikkevand og med sunde, giftfri fødevarer. Jeg synes adgang til rent drikkevand og sunde, giftfri fødevarer må være ethvert menneskes ret og burde være en selvfølgelighed.
Men vi kan idag finde giftrester i fødevarer solgt i danske butikker. Giftstofferne findes primært i udenlandske fødevarer, men altså også i danske. Selvom niveauet af giftrester er lavt og under grænseværdierne, så kan det ikke udelukkes at selv små giftrester i fødevarer kan have betydning for folkesundheden.

Flere og flere steder bliver drikkevandsforsyningen forurenet af sprøjtegifte. Kvaliteten af det danske drikkevand har historisk været meget høj. Noget vi med rette kunne være stolte af. Sådan skal det også gerne være i fremtiden. Derfor skal vi, til at begynde med, stoppe brugen af sprøjtegifte i nærheden af drikkevandsboringer. På sigt skal vi helt holde op med at bruge sprøjtegifte.

I Alternativet går vi ind for omlægning til 100% økologisk produktion i landbruget inden år 2040. Det giver os 23 år til at lidt efter lidt at omlægge landbruget til økologisk produktion. Det burde være rigeligt med tid til at omlægge på fornuftig vis.

Som et første skridt for at fremme den grønne omstilling og sikre sunde fødevarer i offentlige køkkener, foreslår vi 100% økologiske fødevarer i offentlige institutioner i Sønderborg Kommune.

Vi vil også gerne opfordre forbrugerne til at købe økologiske fødevarer, for på den måde at fremme den grønne omstilling.

Det må være en rimelig forventning, at vi har rent drikkevand og at madvarer, som vi køber i butikkerne, er giftfri. Det kan vi sikre ved at omlægge til 100% økologisk produktion.

Referencer:
Giftrester i fødevarer

Forurening af drikkevand

Alternativet politiske program for miljømæssig bæredygtighed:

torsdag den 15. juni 2017

Den fjerde industrielle revolution

Resume af  "The Fourth Industrial Revolution is about empowering people, not the rise of the machines" fra World Economic Forum

Verden forandre sig. Den fjerde industrielle revolution er over os. Milliarder af mennesker og utallige maskiner er forbundet med hinanden. Ved hjælp af moderne teknologi, med hidtil uset processor kraft og massiv lagerkapacitet, indsamles data og udnyttes som aldrig før. Automatisering, selv-programmering, databehandling og kunstig intelligens er ikke længere science fiction, men virkelighed.

For mange mennesker er disse ændringer skræmmende. Men disse innovationer vil gøre industrien og verden stærkere og bedre. Belønningen er svimlende: øget levestandard, forbedret sikkerhed og stærkt øget menneskelig kapacitet.

For mennesker kræver det et tankegangsskifte. I fremtiden vil arbejde være meget anderledes end det vi kender. Men mennesker med kreativitet og iværksætterånd vil gribe denne fremtid.

I skak findes der computer programmer, der slår selv de største mestre. Men historien er mere nuanceret; Mennesker og computere spiller forskelligt, og har hver deres stærke og svage sider. Computere beregner lange varianter, kan gemme store mængder data og er upartiske i deres beslutninger. Mennesker kan derimod læse deres modstanders svagheder, vurdere komplekse mønstre og lave kreative og strategiske beslutninger. Selv skak-computerens programmører erkender, at den bedste skakspiller faktisk er et hold af både menneske og maskine.

Verden vil altid have brug for menneskelig opfindsomhed og menneskelige færdigheder. Software og teknologi har potentialet til at frigøre menneskets kreativitet og fantasi. Dette skifte vil gøre det muligt at træffe bedre beslutninger og løse vanskelige problemer. Med andre ord, når menneske og teknologi arbejder sammen, bliver arbejdet gjort hurtigere, med færre fejl og bedre resultater.


Vi har viden, talent og værktøjer til at løse nogle af verdens største problemer: klimaforandringer, forurening, sult og sygdom. Computere vil give os værktøjer til at løse disse problemer. Men computerne vil ikke levere opfindsomheden - det vil menneskene.

Reference:

søndag den 21. maj 2017

Økonomisk tænkning og økonomiske modeller


Jeg forstod, at det økonomiske system faktisk er grunden til den økologiske krise, og at finansverdenen driver det økonomiske system. Så som en 20-årig finans veteran hotshot, havde jeg noget nytænkning at gøre. - John Fullerton, fhv. managing director for JP Morgan

Mange af de problemer vi har idag skyldes den måde der tænkes økonomi. Alle økonomiske beslutninger i folketinget og regeringen er i høj grad baseret på finansministeriets regnemodel ADAM. ADAM modellen er gennemsyret af neoliberale økonomiske principper og antagelser. En antagelse i Adam modellen er, at mængden af arbejde og mængden af arbejdskraft på lang sigt vil blive udlignet, og derfor vil man ved at øge mængden af arbejdskraft, f.eks. ved at sætte pensionsalderen op, på langt sigt øge mængden af arbejde og væksten og skattegrundlaget. Derved kan man, ved at sætte pensionsalderen op, øge skatteindtægter til finansiering af fremtidens udgifter til blandt andet velfærd.

Men denne antagelse er formodentlig forkert. Det har virket fint under 1., 2. og 3. Industrielle revolution, men det er højst tvivlsomt, om det også vil virke under den 4. industrielle revolution. Digitalisering, robotter, 3D-printere mm. vil betyde, at der vil forsvinde ca. 800.000 jobs, og det er højst tvivlsomt, om der vil opstå tilstrækkelig mange nye jobs. Det er blandt andet derfor, at der tales om indførelse af borgerløn.

Men når regeringen vil øge pensionsalderen for at øge råderummet, så skyldes det ADAM modellens beregninger.

Mit forslag er, skrot ADAM, og erstat det med en moderne økonomisk dynamisk model. Som f.eks. beskrevet i bogen "Doughnut Economics" af Kate Raworth.

Måden vi tænker økonomi og samfund på, er i høj grad bestemt af de økonomiske modeller vi bruger. De anvendte økonomiske modeller er derfor også i høj grad bestemmende for, hvilket samfund vi får i fremtiden. Derfor er det nødvendigt, at vi får dynamiske økonomiske modeller, der inkluderer den nyeste økonomiske forskning, og ikke bare kører videre med den gamle forældede og forsimplede model.

Det er helt afgørende, at vi ændrer den måde, der tænkes økonomi på, og at vi får nye økonomiske modeller. Kun på den måde kan vi få de fundamentale ændringer i samfundet, der er nødvendige for at omstille til grøn og social bæredygtighed.

Referencer:
Kate Raworth (2017) Doughnut Economics London: Random House Business Books