Vi står i de kommende år overfor en
kæmpeomstilling af samfundet. Vi står overfor en
teknologisk revolution, nogle kalder det den tredje industrielle
revolution, som vil fundamentalt ændre vores samfund. Roboterne
kommer! Ifølge en undersøgelse foretaget af Kraka, LO og HK vil der
i løbet af de næste 20 år forsvinde 730.000 danske arbejdspladser
pga. automatisering. Dette lyder som et stræksenario. Men det er det
ikke. Det er en enestående mulighed for at udvikle et fantastisk
samfund. Hvis vi vil.
Jeg har forsøgt at kigge lidt ind i
fremtiden, forsøgt at forestille mig hvordan verden ser ud om 20-35
år. Det bliver vildt. Helt vildt.
I dag befinder robotteknologien sig på
en stade, som computeren befandt sig på omkring 1980. De findes
primært i virksomheder, og nogle få findes hos private som legetøj,
eller varetager simple opgave som støvsugning eller plæneklipning.
Men robotterne vil udvikle sig mindst
lige så hurtigt som computeren gjorde. I 1990 var de personlige
computere, PC'er, begyndt at dukke op. I løbet af 90'erne bredte
PC'erne sig, så næsten alle hjem havde én, da vi nåede
årtusindskiftet.
Dvs. følger robotter den samme
udvikling, så vil om ca. 10 år personlige robotter begynde at
indfinde sig. De personlige robotter vil til at begynde med være
hjælpere, der f.eks. kan hjælpe ældre og handicappede mennesker ud
af sengen og hjælpe dem få tøj på og komme på toilettet. De
personlige robotter vil også kunne lave mad, eller i det mindste i
starten opvarme og servere mad, og gøre rent. Dette vil være en
fantastisk hjælp for ældre og handicapede, der pludselig vil kunne
klare sig i eget hjem uden at være afhængig af hjemmehjælpere. Det
uheldige for hjemmehjælpere er, at de vil blive overflødige og alle
plejehjem kan lukkes.
Efterhånden vil den personlige robot
overtage flere og flere opgaver og ligesom den personlige computer
gjorde det i 80'erne og 90'erne, så vil den personlige robot brede
sig og blive en naturlig deltager i ethvert hjem. Den personlige
robot, PR'en, vil kunne stå for madlavning, rengørning,
børnepasning, gåtur med hunden, ordne haven, der er ingen grænser
for hvad den personlige robot vil kunne gøre med tiden. Og hvornår
vil denne tid være? Hvis min tese om at PR'en er ca. 35 år efter
PC'en, så vil det være i 2050. Dog har den teknologiske udvikling
gået hurtigere og hurtigere, så meget vel kan vi have stor
udbredelse af avancered personlige robotter i 2040, om kun 25 år.
Om 25 år findes der ikke taxi
chaffører, for alle taxier vil blive kørt af autopiloter. Og ikke
kun taxier, også busser, tog og fly vil blive styret 100% af
autopiloter. Også privatbiler vil blive kørt af autopilot, ingen
vil længere have brug for et kørekort, da der ingen biler vil være,
som bliver styret af mennesker, undtagen måske racerbiler og
veteranbiler på lukkede baner. Faktisk vil privatbiler måske slet
ikke findes, da alle biler vil være ejet af fællesskaber, f,eks,
andelsforeninger og man ejer så en andel af denne forening, og har
man brug for en bil bestiller man én, og så kommer der en bil,
styret af autopilot, og man sætter sig ind og så sørger bilen selv
for at transportere dig derhen du vil.
Om 25 år findes der ingen
rengøringsjob, al rengøring vil blive udført at robotter.
Om 25 år findes der ingen kassedamer,
da alt betaling af varer er automatiseret. Måske kan man endda
forestille sig, at der overhovedet ikke findes supermarkeder. Man -
dvs. din personlige robot - bestiller varer over nettet og varerne
leveres på din adresse af en bil, der kører på autopilot, som har
hentet varene på et varelager, der er fuldt automatiseret, ingen
mennesker overhovedet behøver at være involveret fra varen forlader
producenten og indtil den bliver leveret på din adresse.
Lastbilchaffører vil heller ikke findes længere.
Mange andre jobs vil også være væk
om 25 år. Ifølge en undersøgelse foretaget af Kraka, LO og HK vil
der i løbet af de næste 20 år forsvinde 730.000 danske
arbejdspladser pga. automatisering. Jeg tror de er for forsigtige i
denne undersøgelse, jeg tror det vil være mange flere jobs, der vil
forsvinde, fordi den teknologiske udvikling har det med at gå
hurtigere og hurtigere.
Dette kunne lyde som et stræk
scenarie, men det behøver det ikke at være. Det afhænger fuldt og
helt af, om samfundet kan og vil omstille sig, til denne nye fagre
verden. Rent faktisk er det et drømmesenario. Rigtig mange mennesker
vil kunne slippe for kedelige og anstrengende jobs, og i stedet få
frigivet en masse tid, som kan bruges på børn, familie, venner,
fritidsaktivitet, frivilligt arbejde, kunst, rejser mm.
Et problem er, at hvis mange personer
ikke kan få jobs, fordi jobsene er overtaget af robotter, så har de
heller ingen indtægt. Det kræver at alle mennesker kan få glæde
af den værdi, som robotterne producerer. En måde at gøre dette på
kan være at indføre ubetinget basis indkomst, hvor alle borgere i
samfundet er garanteret en minimumsindkomst, en indkomst de får
fordi de er borgere i samfundet.
Vi kan få et fantastisk samfund, hvis
vi er parate til at tilpasse os og udnytte mulighederne. Et samfund
hvor hvert enkelt menneske kan forfølge sine drømme, og ikke være
hæmmet af, at være afhængig af at have et job, for at kunne betale
husleje, mad, tøj og så videre.
Synes du, at ovenstående tanker er
vilde? Jeg tror ikke de er vilde nok. Min fantasi er ikke stor nok
til at forestille mig alle konsekvenser af den tredje industielle
revolution. Det bliver meget vildere.
Men vi kan få et fantastisk samfund.
Hvis vi vil.
Referencer:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar